da

Wiese gardintrailer til Alf Myhre Transport ApS

25-02-2020

Wiese gardintrailer leveret til Alf Myhre Transport ApS

Traileren har mange anvendelsesmuligheder og har en lang udstyrs-liste.

Trailerens totalvægt er 46.000 kg. Samt mulighed for blokvognskørsel.

Første og sidste aksel er styrbar og der er liftaksel på 1. og 3. aksel. Lastehøjden er bare 820 mm.

I bag er monteret en 2-delt hydraulisk opkørselrampe for læsning af gaffeltruck og lifte etc. Rampen fungerer samtidig også som aflukning i bag. Rampen kan benyttes som opkørselsrampe eller overkørselsrampe ved læsning fra rampe. De bagerste sidestolper kan via hydraulik køres til siden med hver 500 mm, så der kan læsset ekstra bredt gods. 

Rampen, hydrauliske støtteben og hydrauliske sidestolper i bagende styres fra en radio fjernbetjening. Indvendig på forsmækken er monteret et elektronisk wirespil, som også styres med fjernbetjening.

Taget er et skydetag, og presenningen som kan åbnes i for og bag, har ekstra længde, hvis der læsses gods med overbredde.

Traileren er leveret med Beka-Max centralsmøringsanlæg samt ALTEC aluminiumsramper til opkørsel på svanehals.

Den flotte skarpe pink farve, gør at traileren med garanti ses på vejen!