da

Jørn Bolding A/S har lige leveret en fabriksny 3-akslet Langendorf Innenlader af typen Flatliner SBH-15 til Thomas Thomsen A/S i Thisted.

07-05-2019

Thomas Thomsen A/S har fået en ny Langendorf Innenlader

Jørn Bolding A/S har lige leveret en fabriksny 3-akslet Langendorf Innenlader af typen Flatliner SBH-15 til Thomas Thomsen A/S i Thisted.   

På sættevognen er monteret 3 x 10.000 kg vedligeholdelsesvenlige BPW ECO PLUS aksler, så der kan opnås en totalvægt på 48.000 kg ved blokvognskørsel. Ved alm. kørsel er totalvægten 42.000 kg. Akslerne er udstyret med nødsikring, som sikrer ukontrolleret sænkning under kørsel. Der er monteret hydraulisk affjedring samt 6 stk. 385/65 R 22,5 Goodyear dæk.

Innenladeren er udstyret med 2 par hydrauliske fixeringsholdere, som er vandret og lodret regulérbare. Lastsikringen kan flyttes og fastgøres i længderetning på vinkelskinnerne. Yderligere er der monteret 7 par surringsringe, som er ligeligt fordelt på længdevangerne samt 2 stk. surringsringe på platformen.

Bagsmækken er i kombineret udførelse. Den er hængslet i venstre side og 270° vandret svingbar. Der er integreret klapbar underkøringsværn, for transport af flere paller.

I venstre side er monteret et betjeningsskab med indbygget lys og bagerst i begge sider er der opbevaringsskabe.

Chassiset er svejst i højkvalitets fintkornsstål.