da

Strategisk partnerskab med SDC Trailers

18-06-2018

Strategisk partnerskab med SDC Trailers

Det er os en stor glæde at annoncere at Jørn Bolding A/S officielt har indgået et strategisk partnerskab med SDC Trailers. SDC er UK’s ledende sættevognsbrand og selskabet er en af Europas største sættevognsproducenter. SDC fremstiller mere end 9.000 sættevognsenheder om året på sine fire moderne og effektive fabrikker, deriblandt gardintrailere, bokstrailere og blokvognstrailere til landevejstransport og logistikfirmaer.

Partnerskabet med SDC vil udvide vores sortiment af sættevogne ved introduktion af nyere strukturer. Desuden vil partnerskabet fremhæve vores målsætning om at levere sikre og fleksible højkvalitetssættevogne, der vil imødekomme vore kunders behov.

John Megarry internationale salgschef af SDC, udtaler:

"Det glæder os, at Jørn Bolding har valgt SDC Trailers til udvidelse af deres transportløsninger. Som markedsleder i UK har SDC i de sidste 39 år udviklet et bredt sortiment af sættevogne og vi er velpositionerede til at bistå Jørn Bolding A/S og deres kunder i Danmark."
”SDC’s dynamiske produktionsanlæg gør os i stand til at tilbyde en høj grad af kundetilpasning ved hver enkelt sættevogn, hvilket efterfølgende gør operatørerne i stand til at forbedre effektiviteten af deres transportydelser. Denne fleksibilitet kombineret med SDC’s minutiøse kvalitetsnormer har været kernen i vores virke siden virksomheden blev etableret i 1978 samt været medvirkende til, at vi blev førende på markedet.”

Jørn Bolding A/S har leveret kvalitet inden for transport og løft i mere end 30 år og nu agter vi at udvide vores service gennem et tæt samarbejde med SDC. Vores overordnede målsætning er vore kunders fulde tilfredshed og derfor har vi sluttet os sammen med SDC – et selskab med mere end 900 eksperter.

Jørn Bolding, grundlægger og direktør af Jørn Bolding A/S, udtaler:

"SDC er en ekspert i fremstilling af trailere. Indgåelsen af samarbejdsaftalen mellem Jørn Bolding A/S og SDC er en naturlig udvidelse af Jørn Boldings produktpallet."

Om SDC

SDC, som blev stiftet i Toomebridge, Nordirland i 1978, har udviklet sig til en af Europas ledende sættevognsproducenter med produktionsarealer på mere end 46.000 kvadratmeter og fuld akkreditering i henhold til ISO 9001. SDC fremstiller mere end 9.000 sættevogne om året.