da

Nye 4-akslede LAG containerchassiser til Gert Jakobsen Transport ApS

16-04-2018

Nye 4-akslede LAG containerchassiser til Gert Jakobsen Transport ApS

Jørn Bolding A/S har netop leveret 2 nye 4-akslede LAG containerchassiser til Gert Jakobsen Transport ApS i Hornslet.

Chassiserne er lavet af specialstål og er egnet til transport af 1 stk. 30” container og 1 stk. 20” container i midten.

Køretøjerne er ADR godkendt og er udstyret med ADR tilbehør. De har en egenvægt på 5.120 kg og en nyttelast på 42.880 kg.

Der er monteret 4 stk. BPW ECO PLUS AIRLIGHT II aksler med skivebremser. 4 aksel som styreaksel, og 1. aksel som liftaksel. Køretøjerne har en hæve/sænke ventil med ”reset to ride” funktion, som giver mulighed for en større hældning.

De er leveret med 385/55 R 22,5 GOODYEAR FUELMAX T dæk, som er monteret på aluminium fælge.

Derudover medfølger blandt andet arbejdsplatform med ALU-sikkerhedsrist, værktøjskasse og manometer for visning af bælg-tryk.