da

Ny Reisch tipkærre til NT Nødager ApS i Kolind

20-10-2015

Ny Reisch tipkærre til NT Nødager ApS i Kolind

Jørn Bolding A/S i Esbjerg har leveret 1 stk. fabriksny 3-akslet Reisch tipkærre, type RTDK 24 til NT Nødager ApS i Kolind.

Tipkærren har en totalvægt på 24.000 kg. Den er leveret med en specialramme i forstærket rammeudførelse til 24 tons totalvægt. Alu-siderne har en højde på 1.200 mm, er både top- og bundhængt og kan via fjederhjælp betjenes af én mand. Køretøjet har pendel-bagsmæk, som åbner automatisk ved tipning. Bunden er i 5 mm. Hardox stål.

Tipanlægget er motorhydraulisk 3-vejs tip med automatisk afstilling.

Kærren er leveret med stor fast trækstang med VBG-flangetrækøje, som kan påskrues i 5 forskellige højder.

Der er monteret 3 x 9000 kg BPW aksler med 385/65 R 22,5 ” dæk med luftaffjedring samt EBS bremseanlæg.

Derudover er eftermonteret en blå rullepresenning.