Jørn Bolding A/S i Esbjerg har i starten af maj leveret en fabriksny 4-akslet LAG tipsilo-sættevogn til Jens Sørensen A/S i Egtved.
Tanken er på 63.000 liter og udstyret med 6 tankåbninger, LAG’s rustfri luft-manifold samt kegleudløb i bag. Tanken er med gangbro i fuld længde og klapgelænder i rustfri stål. Der er monteret dobbeltslangerør på begge sider af tanken samt stor værktøjskasse.
Tanken er monteret med en HYVA tipcylinder.
Akselsektionen består af 4 x 9 tons SAF Intra Disc Plus med skivebremser og luftaffjedring. 1. aksel er løftbar og 4. aksel er selvsporende. Der er monteret 385/65 R 22,5 Goodyear Fuelmax T dæk. Chassis og tank er udført i aluminium og derved får sættevognen en egenvægt på kun 7.800 kg.