da

Ny 5-akslet Goldhofer STZ-L 5 til John’s Special Transport i Hedehusene

20-05-2015

Ny 5-akslet Goldhofer STZ-L 5 til John’s Special Transport i Hedehusene

Jørn Bolding A/S i Esbjerg har netop leveret en fabriksny Goldhofer sættevogn af typen STZ-L 5 til John’s Special Transport i Hedehusene.

På blokvognen er monteret 2-delte ramper med hydraulisk hæveværk. Ramperne kan sideforskydes og der medfølger fjernbetjening. Derudover medfølger et par alu-oplægningsramper til opkørsel på svanehals.

Køretøjet har hydraulisk afstøtning under bagenden.

Sættevognen har en totalvægt på 48.000 kg og en nyttelast på 25.700 kg. Ved blokvognskørsel kan nyttelasten øges til 64.000 kg.

Lastefladen måler 8.700 x 2.550 mm og kan udtrækkes med 3.040 mm til en max længde på 11.740 mm. Akselsektionen har en gravemaskine-/kedelgrøft.

Derudover er der blandt andet monteret en Goldhofer opbevaringskasse, Wabco Smartboard, centralsmøringsanlæg af fabrikatet Bekamax og EasyControl Comfort til styring af aksler via fjernbetjening.

På alle trædeflader er der anti-skrid belægning og træbundbelægningerne er lavet i Kambala.

Chassiset er svejst i højstyrkestål og lakeret i en flot Karminrød farve. Goldhofer´s lakeringsproces er bygget op i 8 trin og er en kvalitetsstandard på alle Goldhofer køretøjer.