da

Ny 4-akslet Goldhofer STZ-L 4 A til G.S.V. Materieludlejning A/S

26-10-2017

Ny 4-akslet Goldhofer STZ-L 4 A til G.S.V. Materieludlejning A/S

Jørn Bolding A/S i Esbjerg har netop leveret en fabriksny Goldhofer sættevogn af typen STZ-L 4 A til G.S.V. Materieludlejning A/S.

På sættevognen er der monteret 2-delte ramper med hydraulisk hæveværk, som er forskydelig til siden via hydraulik. Derudover medfølger alu-ramper til opkørsel på svanehals.

Lastefladen måler 8.700 x 2.550 mm med enkelt udtræk på 2.690 mm. Der er monteret SuperGrip gummi belægning, for at opnå en højere friktionsværdi i forbindelse med surring af lasten.

Akselsektionen er udstyret med en gravearms-grøft, som måler 3.190 x 674 mm. Akslerne er af fabrikatet BPW ECO Max og er alle tvangsstyrede.

Alle trædeflader har skridsikker belægning.

Derudover er der blandt andet monteret Goldhofer opbevaringskasse, Wabco Smartboard, centralsmøringsanlæg af fabrikatet Bekamax med 2 stk. smørepumper og EasyControl Comfort til styring og indsporing af aksler via fjernbetjening.

Derudover er der radiofjernbetjening til fjernstyring af ramper, sideforskydning samt de hydrauliske støtteben.

Sættevognen har en totalvægt på 48.000 kg. Ved blokvognskørsel kan totalvægten øges til 68.000 kg. og derved opnå en nyttelast på ca. 53.000 kg.

Chassiset er svejst i højkvalitets finkornsstål og lakeret i en flot grøn farve. Goldhofer´s lakeringsproces er bygget op i 8 trin og er en kvalitetsstandard på alle Goldhofer køretøjer.