Jørn Bolding A/S i Esbjerg har netop leveret en fabriksny Goldhofer bloksættevogn af typen SPZ-DH 3 til BMS A/S i Rødovre.
Blokvognen har en totalvægt på 56.000 kg og med en egenvægt på 13.560 kg giver det en nyttelast på 42.440 kg. Ved blokvognskørsel kan nyttelasten øges til 72.440 kg.
Blokvognen er leveret med BPW ECO Max aksler, 1. aksel er efterløbsaksel (friktionstyret), 2. aksel fast og 3. til 5. aksel er hydraulisk tvangsstyret. Der er monteret 275/70 R 22.5 Michelin tvillingedæk.
Lastefladen er lige gennemgående og måler 13.400 x 2.480 mm. Der sidder 8 par surringsringe samt 7 par stolpetasker på lastefladen. Forsmækken er i stål og har en højde på 1.000 mm.
Derudover er der blandt andet monteret et elektrohydraulisk 5,5 l/min. Bosch aggregat, centralsmøringsanlæg af fabrikatet Bekamax og Knorr Trailer Information Module.
Chassiset er svejst i højkvalitets finkornsstål og lakeret i en flot løvgrøn farve. Goldhofer´s lakeringsproces er bygget op i 8 trin og er en kvalitetsstandard på alle Goldhofer køretøjer.