Jørn Bolding A/S i Esbjerg har netop leveret en fabriksny Goldhofer sættevogn af typen STZ-L 4 til Alf Myhre Transport ApS.
Traileren er udstyret med et superfleksibelt hjul-grøftsystem, således at næsten enhver tænkelig maskine passer ned i hjul-grøfterne, og totalhøjden reduceres. Foran første aksel er der en dyb grøft i begge sider, denne grøft kan forlænges, når sættevognen trækkes ud.
Samtidig findes der mellem 1. og 2. aksel en fast hjulgrøft.
Grøfterne er afdækket med specielle aluminiums plader, som kan bruges i mange forskellige positioner, både som afdækning af grøfter eller som bund i grøfterne, når sættevognen trækkes ud.
Bagerst på sættevognen findes en dyb grave-arms-grøft, således at transport af gravemaskiner kan reduceres i totalhøjden
Sættevognen har en totalvægt på 48.000 kg og en nyttelast på 32.000 kg. Ved blokvognskørsel kan totalvægten øges til 68.000 kg.
Akslerne er af fabrikatet BPW ECO Max. med luftaffjedring og monteret med Continental tvillingedæk. 1. aksel er selvstyrende og med liftaksel, 2. – 4. aksel er hydraulisk tvangsstyret.
Lastefladen er med udtræk og måler 9.200 x 2.550 mm og kan udtrækkes med 4.190 mm til en max længde på 13.390 mm. Låsning af udtrækstrin sker via fjedercylinder og konusbolt.
Ramperne er 2-delte med hydraulisk hæveværk, som er forskydelig til siden via hydraulik. I Rampecylinderen er integreret en mekanisk rampesikring for sikring i transportstilling. De hydrauliske funktioner som styring, ramper og støtteben styres alle via radio-fjernbetjening.
På traileren er også monteret anti-skridbelægning på alle trinbrætsflader, Wabco Smartboard, centralsmøringsanlæg af fabrikatet Bekamax samt BOSCH elektrohydraulikaggregat.
Chassiset er svejst i højkvalitets finkornsstål og lakeret i en flot blå farve. Goldhofer’s lakeringsproces er bygget op i 8 trin og er en kvalitetsstandard på alle Goldhofer køretøjer.
Traileren kan ses til Vestfyn Trækker 2018, hvor den bliver udstillet.